Hvem-Hvad-Hvor

Velkommen til E/F Nordrevænge

Bestyrelsen byder på ejerforeningens vegne velkommen til E/F Nordrevænge. Vi håber, at du/I falder godt til her i ejendommen.

Bestyrelse og generalforsamling
Nordrevænge ledes af en bestyrelse med fem medlemmer og to suppleanter. De vælges på den ordinære generalforsamling, som afholdes i januar. Er du interesseret i at være med i bestyrelsen, er du velkommen til at skrive til bestyrelsen på Nordrevaenge@gmail.com og høre mere.

Vicevært og håndværkere

Vi har en fast vicevært, Henrik, som har boet mange år i ejendommen. Henrik kan kontaktes via e-mail vicevaert@nordrevaenge.dk. Henrik tjekker normalt mailen hver morgen på hverdage. Du er naturligvis velkommen til at booke et personligt møde med Henrik.
Telefontid er mandag-fredag kl. 12:00-14:30 på 4160 0161. Du kan også sende en SMS.
Kun ved ekstraordinære hændelser som vandskader, oversvømmelser, stormskader o.l. kan man ringe uden for telefontiden.

Alt VVS-arbejde på vores fælles installationer (f.eks. ved udskiftning af radiatorer), skal udføres af Bentsen VVS, https://bentsenvvs.dk/, tlf. 4444 8813. Hvis du er i tvivl, så spørg bestyrelsen.
Elektriker: El-Partner fra Brønshøj. Tlf: 71 99 91 09 E-mail: kontakt@el-partner.dk. Ligesom med VVS, skal El-Partner benyttes på vores fælles installationer. Til egne installationer kan du benytte enhver elektriker.


Administrator
Henvendelse vedrørende ejendommens administrative drift skal rettes til ejendommens administrator, Cobblestone, hvor den daglige administration varetages af Philip Jensen som kontaktes på prj@cobblestone.dk 

eller telefon 31751193. Du kan også logge på Cobblestones selvbetjening (www.cobblestone.dk), hvor du har adgang til informationer om E/F Nordrevænge.

Husorden
I Nordrevænge har vi en fælles husorden, som du kan finde her på hjemmesiden under Vedtægter m.v.


Vaske- og tørrerum

E/F Nordrevænge har fællesvaskeri i kælderen ved Nattergalevej nr. 74, og der findes tørrerum i de fleste kældre. Sørg gerne for at få overdraget vaskebrik fra sælger (elektronisk nøgle). Hvis du har brug for at købe en ny vaskebrik, skal du henvende dig til viceværten. En vaskebrik koster 150 kr., som trækkes via fællesudgifterne. Lejere skal have lov til at købe vaskebrikken af ejeren.


Nøgler

Gade-, kælder- og tørrerumsdøre har systemnøgler, som du skal sørge for at få fra sælger ved overdragelse.
Evt. anskaffelse af nye nøgler kan ske gennem AH Låse (service@ah-laase.dk).
Fællesvaskeriet er der kun adgang til via vaskebrik. Der kan ikke bruges nøgle til denne dør.


Fællesarealer
Fællesarealerne (gange på loft og i kældre, tørrerum, gården) i og omkring ejendommen må ikke benyttes til opbevaring eller bortkastning af private genstande. Til hver lejlighed hører et kælder- og/eller loftsrum, der kan benyttes til opbevaring.
Den nye fælles gårdhave er designet og opført af Københavns Kommune. Den blev indviet d. 9/9 2022.


Affaldssortering og storskrald
I gården er der opstillet containere til stort set al slags affald inkl. storskrald. Du skal sortere dit affald, inden det smides ud, da foreningen ellers pålægges bøder fra Kommunen. Affald fra renoveringsprojekter og lignende har du selv ansvar for at bortskaffe – dette må ikke stilles i storskraldsrummet.


Bytterum
Foreningen har et bytterum, kaldet ’Skatteskuret’. Her kan du stille ting, du holder af, men ikke længere har brug for eller plads til – og måske gå derfra med en ny lille skat. Du finder Skatteskuret i kælderen under Mågevej 56. Nøglen til hoveddøren giver adgang.

TV og internet
Du kan bestille internet og TV hos bl.a. Parknet og YouSee. EF Nordrevænge ejer selv de TV- og internetkabler som Parknet leverer på, og her finder du også den laveste pris samt højeste hastighed.
For en liste over alle mulige udbydere, kan du tjekke din lejlighed på Energistyrelsens hjemmeside: https://tjekditnet.dk/ hvor alle Danske internetudbydere oplyser de adresser de leverer til.


Cykler
Der er cykelstativer i gårdhaven.

Lejer du din lejlighed ud?

Hvis du udlejer din lejlighed i E/F Nordrevænge, er det en stor fordel at lejers kontaktoplysninger sendes til vores administrator (prj@cobblestone.dk), så lejere får del i nyhedsbreve og vigtige beskeder.


Kommunikation

Bestyrelsen kommunikerer vigtige informationer pr. e-mail via Cobblestones cloudsystem, samt i nyhedsbrevet, der udkommer ca. hvert kvartal. Alle ejere får dette via den e-mail, som er meddelt til Cobblestone.  Mere stationære informationer finder du på hjemmesiden, www.nordrevaenge.dk, eller via Cobblestones cloud-system, https://cloud.cobblestone.dk/


Facebook
Foreningen har en Facebook gruppe, der drives af medlemmerne selv. Her er meningen at skabe fællesskab, orientere sine naboer om diverse, sælge ting og meget mere. Bestyrelsen svarer som udgangspunkt ikke på henvendelser inde på gruppen. Du finder gruppen her: https://www.facebook.com/groups/Nordrevaenge/.